Hjem - Lions Skælskør

Menu

Nytårskoncert 2020

   

Endnu en vellykket koncert fandt sted i Hotel Postgårdens store, smukke sal, og musikken blev som vanligt spillet af Wienertrioen med Peter Hougaard på klaver, Martin Høier på cello og kapelmester Niels Peter Gudbergsen på violin - og så selvfølgelig den sprælske sopran Dorthe Elsebet, der sang både på scenen og blandt publikum, som fik de store smil og latteren frem, når hun gav de festligste numre.

Igen var det kendte toner af bl.a. Strauss, Lehár og Kálmán - og også nogle overraskelser. Publikum gik vuggende og nynnende hjem i valsetakt i vintermørket efter koncerten.  
Koncerten blev veloplagt spillet lørdag den 11. januar 2020, hvor dørene til salen åbnedes kl. 14 til kaffe og kage, og musikken startede kl. 15.
Arrangementet havde Brand af 1848 Fond som sponsor, og overskuddet går til Lions Skælskørs humanitære arbejde.

       

Fotos: Egon Jensen - Lions Skælskør





Følg Lions